BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med data og analyser samt have en bred kontaktflade i dagligdagen? Så er det måske dig, vi har brug for i Nexusteamet, da vores dygtige data- og analysekonsulent skal på barsel.
Om stillingen:
Nexusteamet består af en leder, fire nexusnørder, en data- og analyse haj samt en velfærdsteknologikonsulent. KMD Nexus er Social- og Sundhedsforvaltningens omsorgsjournal, der dækker både ældre- og træningsområdet samt det specialiserede voksenområde for borgere med handicap, psykiatri og misbrug.
Data- og analysekonsulenten understøtter driften ved at frembringe ledelsesinformation og aktivitetsdata fra Nexus til mellemledere, ældrechef, direktør og politisk niveau samt understøtte faglige projekter med data og projektledelse, hvor det er nødvendigt. Vigtigste værktøj er i den forbindelse er det SAP BO baseret ledelsesinformationsværktøj KMD Insight.
Den endelige opgaveportefølje vil afhænge af din profil, erfaring og kompetencer, men kan bl.a. omfatte:
- Hente og behandle data fra kommunens fagsystemer og andre datakilder som f.eks. Danmarks Statistik ved konkrete forespørgsler
- Indberetning og kvalitetssikring af data til Danmarks Statistik
- Understøttelse af Økonomiafdelingen, så de har de rigtige data - i en god datakvalitet for at du kan udfører deres opgaver
- Understøtte og sparre med kollegaer på tværs ved analyseopgaver, hvor der anvendes data
- Formidle data og analyser i forskellige formater og sammenhænge, både mundtligt og skriftligt
- Spare med teamets systemadministratorer, for at sikre Nexus opbygges med øje for dataudtræk
Om dig:
Vi forventer, at du har erfaring og interesse for data. Men det er lige så vigtigt, at du kan samarbejde med forskellige faggrupper, udviser interesse og nysgerrighed for deres arbejdsgange for at få succes i jobbet. På samme måde er det vigtigt for os, at du er glad og åben, udviser initiativ samt deltager aktivt i at gøre arbejdspladsen til et godt sted at være. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Nexus eller arbejdsgange på social-, ældre- eller sundhedsområdet, men det er ikke et krav.
Vi tilbyder dig:
Vi er et team, der i høj grad prøver at matche opgaverne med de individuelle kompetencer, så du vil have stor mulighed for at præge hverdagen. Samtidig er det et område, hvor der er stor bevågenhed og din indsats kommer til at gøre en mærkbar forskel.
Vi er placeret i lyse lokaler på Brøndby rådhus, og stillingen er organisatorisk placeret i Nexusteamet med reference til teamlederen. Teamet er kendetegnet ved en høj grad af faglighed og selvstændighed. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med et godt kollegialt samarbejde, og forventningen er, at du bidrager aktivt til det gode og stærke arbejdsmiljø.
Der er ansøgningsfrist fredag, den 23. juni 2023 kl. 23.59, men send gerne din ansøgning tidligt, da der vil være samtaler løbende. Vi ønsker opstart hurtigst muligt og senest 1. august 2023 med et lille håb om overlap inden vores kollega går på barsel. Vikariatet udløber 1 august 2024.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og ansøgers kvalifikationer.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om den ledige stilling fås ved henvendelse til leder af Nexus teamet Tonni Hesselberg – tohes@brondby.dk eller 43282751 og data- og analysekonsulent Maria Dixen på madix@brøndby.dk eller 43282861
Ansøgningsfrist:
23-06-2023
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Brøndby Kommune, Park Alle 160, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://brondby.career.emply.com/ad/barselsvikariat-som-data-og-analysekonsulent-til-brondby-kommune/cy9i5h/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833638