Barselsvikariat for social- og sundhedsassistent i dagvagt på omsorgscenter Kærbo

dato

Ansøgningsfrist: søndag den 30. november 2025
Samtaler afholdes i uge 49

Vi søger en social- og sundhedsassistent til et barselsvikariat i dagvagt, 32-37 timer ugentligt, med arbejde hver 3. weekend.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, da vores dygtige kollega netop er gået på barsel.

Om os

Afdeling B, Omsorgscenteret Kærbo, arbejder vi med høj faglighed og stort engagement for at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for vores beboere. Vi vægter samarbejde, faglig sparring og kollegial støtte højt, og du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på at løfte i flok.

Vi arbejder ud fra kontaktpersonprincippet og lægger vægt på, at alle bidrager til et hjemligt og respektfuldt miljø – både for beboere, pårørende og kolleger.

Lidt om vores plejecentre i Ishøj:Vi er to plejecentre – Torsbo med i alt 29 plejeboliger og Kærbo med i alt 97 plejeboliger, 19 fleksible pladser og 5 ældreboliger. Derudover har vi to daghjem et beliggende på Kærbo og et på Torsbo. Vi har også et aktivitetscenter som ligger på Kærbo. Vi samarbejder med mange frivillige på både Kærbo og på Torsbo. Vores store produktionskøkken på Kærbo, leverer mad til både beboerne på Kærbo og på Torsbo.

Om stillingen

Som social- og sundhedsassistent hos os får du en alsidig hverdag med både pleje-, sygepleje- og dokumentationsopgaver.
Vi har beboere med mange forskellige behov – blandt andet neurologiske lidelser, diabetes, demens og andre komplekse sygdomsbilleder. Du vil derfor få rig mulighed for at bruge og udvikle dine faglige kompetencer.

Vi arbejder med:

  • Triagering og beboerkonferencer
  • Dokumentation i CURA
  • Tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter og pårørende
  • Fokus på forebyggelse, observation og rehabilitering

Vi tilbyder

  • Et barselsvikariat på 32-37 timer i dagvagt, med weekendvagt hver 3. uge
  • Et støttende og fagligt stærkt team, der værner om trivsel og samarbejde
  • Nærværende ledelse og høj grad af medindflydelse
  • Et hus med stærke ressourcepersoner: forflytningsvejleder, demensvejleder, uddannelsesvejleder, arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant (TR)
  • Mulighed for kompetenceudvikling og faglig sparring i hverdagen

Vi søger dig, der

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har gerne erfaring med pleje af borgere med demens, psykiatriske eller neurologiske udfordringer
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • Er rolig, tålmodig og løsningsorienteret – også i travle situationer
  • Har gode kommunikative evner og en anerkendende tilgang til både beboere og kolleger

Vil du være en del af Kærbo-teamet?

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en afdeling, hvor faglighed, omsorg og fællesskab går hånd i hånd – og hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel i beboernes hverdag.

Ansøgningsfrist: søndag den 30. november 2025
Samtaler: afholdes i uge 49

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Sema Tükenmez afdelingsleder, på tlf. 21436564

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f53252e6-61c8-415a-adc0-1223a2700cc5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet